At jeg er en stril det kan du ikkje se Nei, jeg er fra Bergen du hørar vel det? Jeg har snakt bergenskt i alle di år Selv om det er mye som jeg ikkje forstår Men jeg er ikkje stril forda (Du e ein stril) Men heima dar snakka eg reinspikka stril Dar snakka eg målet mitt nett so eg vil Dar ét eg og drikk eg på øl og på sild Og skummet og fettet renn nett so da vil (Du e ein stril) Kan de kjenna da på lukte då? (På monge mil) Hver mandags morgen når eg ska på jobben Då kler eg meg opp, og ligna den snobben For jobben min krever at eg snakker pent Jeg har øvet og trenet, og nå snakker jeg reint, rent (Du e ein stril) Men plutselig ein dag så vart målsakje in Alle skulle snakka sånn so bestefaren min Latterleg vart da å snakke sånn so eg Knot va da ordet dei slengte ette meg (Du e ein stril) Da e no ikkje så gale å vera stril (Du e senil) No går eg i luseta kofta på jobben Da e ingen so skal seia at eg e den snobben Nei no snakka eg målet mitt nett so eg vil Og te nista so ét eg på pote og sild, og snakka stril (Du e ein stril) For da e da glupa, og da e da stora Å snakka dei trauste og heilege orda Og seie nåken "No må du slutte med det gnålet" Då slengje eg i dei "Halda på målet" sei eg (Du e ein stril) Men da e no fint å vera stril (Du e stabil) Da e no liksom da so e nåke, meine eg (Å vera stril)