ET STENKAST HERFRA Jeg skræmt i mit sind, alt for mange ting derind Jeg famler i blind efter renselse men Blir ved at ramme ved siden af efter jagten på det En stenkast herfra - prøv med en galakse min ven Jeg mangler min vinger & blir ved at flakse med dem Jeg ramlede ned, på en klode misforstået fra starten, Flået i farten, våd & bange, svømmede rundt i presset Med hovedet under vandkanten, få centimeter fra ilt men Stadig for langt til jeg at kan smage befrielsen Men det lige ved, krampagtige ryk holder på livet til Jeg når forløselsen, kan smage den rykker sig nærmer Et et episk tryk som der springer, udløst før end jeg aner Inden alt det dømmende dræber, de sidste drøm' hos en skaber Alle de spørgsmål der lander, hver gang øjnene glaner Det føles som om, jeg først er ved at lære & & Samtidigt har glemt alt det jeg spørgende søger Et stenkast herfra, har jeg begravet mine ønsker Lige siden har jeg længtes efter farverige mønstre For med ønsket og håbet faldt mit barnesind Hvert eneste ord jeg sir' er sandt og jeg' vil ind Under huden på dig, og slå knude på dig Pleje alle de følelse man ka' se uden på dig Fortælle dig om hvert eneste af mine fejltrin Og alle de små eventyr jeg har bildt mig ind Hvis du bare kendte til al' de ting du mister Er jeg sikker på du vil' stræk' dine fingerspidser "Skammer du dig ikk'?"? Jo fandme så Men bedte jeg ikk' selv om at danse sår'n? Aner derfor ikke om jeg fortjener din trøst Når jeg nu selv engang forulemper min lyst Men uanset hvordan jeg vender og drejer det Sy's jeg det flot at du mener jeg klarer det Kazpa G del Det som et kulsort univers, med kun en stjerne tilbage Der flakkende nærmer sig dens sidste brændende dage En sidste super nova der enten vil fjerne og dræbe Den sidste eksistens eller lade nye verdner skabe Det kærlighed, had og alt imellem, det frem & tilbage Det en håndspårækkelse centimeter fra hvad den gerne vil ha Det en livslang kamp og det målet nået i morgen Det alting & ingenting, det håbet & drømmen Fabeldyret del Oceaner herfra har jeg forlagt mine våben Men kun et stenkast for langt til at nå' 'em Jeg tabt' og undskyldningerne kom nemt Knuste drømme bli'r til fiasko, ikk' omvendt Havde ikk' fantasi nok til at se virkeligheden Så frygten for tomme hænder stiger hele tiden Men skuffelserne gi'r mig en underlig mæthed Styrker mig og gør mig vidunderligt selvfed