Når man står på kanten
Kan man ikke stoppe
Når man står på kanten
Kan det kun gå op
Når man ved hvorfor man
Står med døde øjne
Vil man gøre alt for
At det ikke var løgn
Når man ikke kan se sig selv i spejlet uden at græde
Så ved man at man elskede hende alt for meget
Og når man ved at hun for længst har glemt alt
Så ved man at man faldt for noget falsk
Når man er alene
Tænker man på
At man er alene
Og det' det man ikke må
For så begynder
Det så småt at
Gå op for en
At man er blevet forladt
Og selvom det ikke er så synd for en
Som man selv synes det er
Så står man bare og venter på at hun
Pludselig står der
Når man ikke kan se sig selv i spejlet uden at græde
Så ved man at man elskede hende alt for meget
Og når man ved at hun for længst har glemt alt
Så ved man at man faldt for noget falsk
Når man ved man var naiv
Og håbede på det bedste
Fordi ens sølle liv
Ikke var andet end at feste
Så føler man sig dum
Fordi man lod sig fange
I det varme rum
Fordi man var så bange
Når man ikke kan se sig selv i spejlet uden at græde
Så ved man at man elskede hende alt for meget
Og når man ved at hun for længst har glemt alt
Så ved man at man faldt for noget falsk
Når man står på kanten
Kan man ikke stoppe
Når man står på kanten
Kan det kun gå op
Når man ved hvorfor man
Står med døde øjne
Vil man gøre alt for
At det ikke var løgn