En sømand har sin enegang Som fange på en ø Lyt til en simpel enesang Imellem vind og sø Det bruser fra den våde vej I nat og stjerneskær Min tanke går til dig - til dig Du er mig evig nær Hvor brænder aftenstjernen hed Vi går mod syd og sol Og hjemmets stjernetegn går ned Med nordens sunkne pol Men fredfyldt og med megen mod Og gerne går jeg ej Thi min forhåbning efterlod Jeg, samt min ro, hos dig Så sejler man i solens glød Og lummer tropevind Men kuldens rose blomstrer sød Min pige, på din kind Og kokospalmen slipper frugt Som slår en mand ihjel Fordøm den hele hule flugt Min svale ven, lev vel Vi' alle havets vandringsmænd Urolig er hans færd Som tåge, vind og skum på vand Og strøm og skjulte skær Men bærer det mod havets bund Så mangen sømands kår Når søen gurgler i min mund Til dig min tanke går Men når den gule løvetand Ved Sjællands grøfter gror Og fra det lave grønne lag Man hører frøens kor Når pinseløvet bryder frem På danske svale træer Og alle fugle vender hjem Du er mig atter nær