Så tag dog din fordømte telefon
Hvad nytter det, jeg kimer dig ned
Hver gang havner jeg i samme situation
Jeg får lov' at lægge en besked
Jeg ringer for at sige, jeg er syg
Jeg har mistet mit humør og min fornuft
Mit sind er sort, min krop er tung som bly
Og jeg har brug for noget luft
Flere andre her har også fået nok
Af dette fantasiforladte liv
De taler om, at de vil gå amok
Men ingen tør at tage intiativ
De tror, vi er for svage og for få
Og sådan går det hele så i stå
Og man må stå og kigge på
Imens de store tramper på de små
Jeg trænger til et sted at lade op
Jeg trænger til at se dit søde smil
Så gid vi dog ku' ligge krop mod krop
Og gid du dog ku' høre din mobil
For ingen her de taler vores sprog
Selvom at alle snakker uafbrudt
Jeg sidder og slapper livløst i en krog
Og lægger låg på alt mit krudt
Nu har jeg næsten ikke mere strøm
Og derfor vil jeg gøre dette kort
Hver nat drømmer jeg den samme drøm
Om at slippe fri og flyve bort
Bare takke af og tage afsted
Væk fra denne svagbørneskoloni
Ring tilbage snart hvis du vil med
Før jeg løber tør for batteri