Er det den lektie enhver må lære? At kærlighed er det hele værd? Vi er i verden, du lever, jeg er Men vi er forsvundet, kan ikke komme nær Du bor lige der jeg står lige her Men intet mellem os er det samme mere Vi bygger en mur, og gemmer os der Vi græder i skjul, når ingen ser Men inde bagved alting, der var der engang Hvor vi var i eventyr dagen lang Kom, nærm dig bare Hvor i al verden kommer al den afstand fra? Hvornår kan vi mon være dem vi egentlig er? Hvornår kan vi igen være nær? Det som at smide det vigtigste væk Som står vores historie med usynlig blæk Jeg lukker min verden, min mund bliver så hård Jeg slukker lyset over det, jeg ikke forstår Hvorfor lukker vi os endnu engang, Som blomster i natten, Når vi ved at vi kan åbne os hvert øjeblik? For når kærlighed er der, så vil vi have den Hvornår kan vi mon være dem vi egentlig er? Hvornår kan vi igen være nær? Kom, nærm dig bare Hvor i al verden kommer al den afstand fra? Hvornår kan vi mon være dem vi egentlig er? Hvornår kan vi igen være nær?