Han var en halvkendt arkitekt Han fik os gratis ind Hun synes han var lækker Hun lagde sig mod hans kind Lige meget hvad han gjorde Så hang hun på Hans mangel på respekt Var det hun overså Han var rigtig flink Uden indre varme Hun blev forblændet af hans stil Hans ydre charme Nu går hun kun i tøj Som han kan li' Nu' hun hans design Altid klædt på i sidste skriiig Ja, vi ku' godt se det Men hun blev ved Længere, længere gled hun ned For hun var vild med ham Og det ku' vi se Vi sagde ikke noget Vi gjorde ingenting, nej For hun kunne ikke se det Og vi kunne ikke sige det Langsomt forsvandt hun ind til ingenting For hun var vild med ham Og det kunne vi se Vi sagde ikke noget Vi gjorde ingenting, nej Nu kigger hun på os Med øjne uden lys Og ringer kun tilbage når han er udenbys Forvirret og forlænget blev det ved Hun forvekslede det - med kærligehed Han var rigtig flink uden indre varme Hun blev forblindet af hans stil - hans ydre charme Endelig langt om længe - er det forbi Over alle bjerge - hører vi Det sidste skriiig Ja, vi ku' godt se det Men hun blev ved Længere, længere gled hun ned For hun var vild med ham Og det ku' vi se Vi sagde ikke noget Vi gjorde ingenting, nej For hun ku' ikke se det Og vi ku' ikke sige det Langsomt forsvandt hun ind til ingenting For hun var vild med ham Og det ku' vi se Vi sagde ikke noget Vi gjorde ingenting, nej Ja, vi ku' godt se det Men hun blev ved Længere, længere gled hun ned For hun var vild med ham Og det ku' vi se Vi sagde ikke noget Vi gjorde ingenting, nej () Christoffer Saxmose Inkarneret fan.