Jeg ber' om mer' end jeg kan få, Langt mer' end jeg kan nå. Jeg har et temperament for 2, Og kan ikke fald' til ro. Og når de andre ser på dig, Så tror jeg du går fra mig Og mange gange var det mig der blev vred Og dine tårer løb, med min samvittighed. Selv min allerbedste ven, Kan jeg såre tit igen Mørket samles i mit sind Og jeg famler som en blind. Og nu er jeg ked af hvad jeg gav, Ked af al' de ting jeg sagde Jeg mente det, jo ikke nær så slemt Men hvad gør jeg nu, bare det hele var glemt Jeg ved det godt, men det for sent nu Jeg ved det godt, men det for sent nu Jeg ved det godt, men det for sent nu Men når jeg falder lidt til ro, Ser jeg du er stadig tro Dine kræfter rækker langt, Skønt jeg gør dig livet trangt For jeg er stadig fuld af fejl dem der gør mig stejl Og når jeg vågner ved jeg du har grædt Var for hård igen hvornår blir' du træt Jeg ved det godt, men det for sent nu Jeg ved det godt, men det for sent nu Jeg ved det egentlig godt, men det for sent nu Jeg ved det godt, men det for sent nu Jeg ved det godt, men det for sent nu Jeg ved det egentlig godt, men det for sent nu