Silkesolen hænger i mit vindue i dag Hendes spor de hænger fast i sneen Telefonen ringer, den siger jeg ringer tilbage Ligeså snart jeg findet tid Kun vinteren ved, hvor hun tog hen Kun vinteren ved, hvor hun tog hen På vejen væk fra ingenmandsland Ligger i min sofa med den aller bedste bog Den er skrevet på silhuetter Jeg fulgte hende på vejen hun sagde hun, Måtte nå sit tog Jeg bar en kuffert, hun bar sin hemmelighed Kun vinteren ved, hvor hun tog hen Kun vinteren ved, hvor hun tog hen På vejen væk fra ingenmandsland Pas? Snak dog dansk På vejen væk fra ingenmandsland Tretten måneder i året, ligesom digteren skrev September, oktober, november, november Men for mig til september er der kun fem uger for mig Uhh jeg venter, jeg venter Kun vinteren ved, hvor hun tog hen Kun vinteren ved, hvor hun tog hen På vejen væk fra ingenmandsland