Jeg sidder her på Viby Torv og sumper med en guldøl Og en drøm der forlængst er forbi Jeg er træf af mig selv, mit liv, min hund, min kat Min kone har forladt mig. Hun er syg oveni Jeg kan ikke klare at leve. Jeg kan ikke klare at dø Jeg kan slet ikke klare mig selv Jeg keder mig ad helvedes til, jeg tror jeg går ud Og slår en eller anden tilfældig ihjel Det' samfundets skyld Ja, det er samfundets skyld Samfundets skyld! Jeg sidder her og roder med min sidste million Den er netop lige feset ind På min konto her i Schweiz. Det er ellers svært at lave Business, man tjener stort set ingenting Jeg er skilt og gift for tredie gang og har en elskerinde Konkurrenterne godt kan li Men der er så meget jantelov, misundelse og had Det er hårdt at være styrtende rig Det er samfundets skyld Ja, det er samfundets skyld Samfundets skyld! Jeg sidder i din radio. Jeg kommer ind i stuen Det er mig fra fjernsynet af Det er mig der er showet. Det er mig der er stjernen Det er mig idioterne vil ha Jeg snakker mest om ingenting, mig selv og så mig selv Og nogen gange får jeg det næsten helt skidt Jeg mener hvor dum kan man blive. Hvordan kan så Mange mennesker i længden være tilfreds med så lidt? Det er samfundets skyld Ja, det er samfundets skyld Samfundets skyld! Det er et nødråb. Et ægte nødråb. S.O.S. Nødråb! Ja Godaw det var sjav, jeg er fremmed Jeg flygted fra en verden af kaos og krig Jeg kommer med min mærklig sprog, min mad og min Kultur og et udseende du ikk kan ii Stur, stur næse. Busket øjenbryn. Papkasse Knald i låget, ikke til at forstå at forstå Hva ska lille land med kæmpe arbejdsløshed Krise, vold og hærværk, ikke til at tro Det er altsammen min skuld Ja, det er altsammen min skuld Ja, det hele er hans skuld åh, det hele er hans: SKYLD! De andres skyld! Det' samfundets skyld. S.0.S. Jeg er desperat nu. S.O.S. Det er et nødråb. S.O.S. Det' samfundets skyld. S.O.S. Det er et nødråb. S.O.S. De andres skyld. Jeg er deperat nu!