I henved tretten dage i træk nu Har regnen bare pisket ned Som spyd & stiletter i metermål & Det bli'r hårdnakket ved Jeg sidder indendørs i mit fængsel & Afsoner den dom jeg fik Fordi jeg upåagtet slog tiden ihjel - I et mikroskopisk øjeblik Jeg keder mig ihjel For egen regning & selvom du Med vilje lader mig vinde i Ludo Mastermind & hva' ved jeg Hænger det mig langt ud af halsen For jeg taber mit ansigt Hvergang jeg er i selskab med dig Jeg er led & ked & temmelig træt af Al den indendørs aktivitet Vi lægger for dagen i et omfang Jeg ikke på noget tidspunkt før har set -Udført med den intensitet Alle isolerer sig i plastik & Med paraply under hver deres sky Massiv som var den af bly & Ingen husker længere Hvordan det nu var solen så ud Når vi ser bort fra de få Der bedrevidende påstår at solen den var blå Det forlyder ude i byen fra min kilde Som er af den pålideligste art At vi først vil blive benådet & Vi er netop mig & så min cellekammerat - Når alt igen bli'r soleklart