Målløse Mortensen's præmiesøn fik altid Trettentallet i kemi For en selvstændig men også noget Rutinepræget præstation der sku' bli' basis For den obskure hjemmeindustri Hvis interesser nu varetages fra kælderen i En forstadsbungalow Hvor junior sidder dødsens bleg & Måneskinsarbejder som en afsporet Teenager på små uhyrligheder Sådan bare for sjov Sidder på en bombe i et S-tog & Drømmer mig tilbage til dengang i de Ligeglade tressere hvor blomster var symboler På de samme ting som bomber er idag Hvis det alene stod til mig så burde Den slags udskud offentligt skydes Sagde retskafne Reinkopf hen for sig selv & Det at de bliver født måske ovenikøbet Helt forbydes Men avisen han studerer krammer ikke ud Med andet end sludder om en pæn dreng & Hvordan han blev til bombemand & Døde som en martyr under Overskriften ungdomskludder Det' lige før det hele er på vej henover Hovedet på skråsikre Strømkjær Der selvom terroren griber om sig har Formået at forblive sig selv nemlig en kuli Der har rejst sig op & er blevet funktionær & Hvis eneste kommentar til dagens Danmark er det svinger ikke en meter & Det er logik for begyndere at det må gå Som det går når de kommende generationer Drives til vanvid af dommedagsprofeter