Jeg ved ikke rigtig hvor Men jeg fornemmer klart du er her et sted Godt gemt af vejen i kulissen Står du muligvis & lytter med & Det er dig praktisk talt umuligt ikke at Høre hvad jeg si'r For væggene i huset her er tyndere end Pergamentpapir Du eksisterer på roulader & Når bølgerne en sjælden gang går højt Står den på dåsekarbonader Skyllet ned med noget giftiggrønt sprøjt & Du er så gennemsyret usund Uden at vide det selv & Fuldstændig til rotterne Men menneske trods alt alligevel Du er det ensomste væsen verden endnu Har set & ligeså munkeagtig trist som selve Dalai Lama fra Tibet & Har et mer' forkvaklet sexliv end Walt Disney's Mickey Mouse & Kontakter kun det modsatte køn via Penthouse Jeg ka' høre en Super 8 smalfilmsfremviser der tikker & Forventer hvert øjeblik den dumbe lyd af en ladt pistol der klikker De kører den ene x-ray movie af lige efter den anden Af en type der med lethed ku' skabe mer' end blot panik i Cannes Din hverdag er et non-stop liveshow Hvor samme scene spilles om & om igen Du ka' din rolle udenad samt hvert et stikord Lige netop til den Men du har tacklet dit talent med Meningsløs repetition & evner ikke længere Af samme grund at være noget for nogen