Jeg ved ikke rigtig hvor
Men jeg fornemmer klart du er her et sted
Godt gemt af vejen i kulissen
Står du muligvis & lytter med
& Det er dig praktisk talt umuligt ikke at
Høre hvad jeg si'r
For væggene i huset her er tyndere end
Pergamentpapir
Du eksisterer på roulader
& Når bølgerne en sjælden gang går højt
Står den på dåsekarbonader
Skyllet ned med noget giftiggrønt sprøjt
& Du er så gennemsyret usund
Uden at vide det selv
& Fuldstændig til rotterne
Men menneske trods alt alligevel
Du er det ensomste væsen verden endnu
Har set & ligeså munkeagtig trist som selve
Dalai Lama fra Tibet
& Har et mer' forkvaklet sexliv end
Walt Disney's Mickey Mouse
& Kontakter kun det modsatte køn via Penthouse
Jeg ka' høre en Super 8 smalfilmsfremviser der tikker
& Forventer hvert øjeblik den dumbe lyd af en ladt pistol der klikker
De kører den ene x-ray movie af lige efter den anden
Af en type der med lethed ku' skabe mer' end blot panik i Cannes
Din hverdag er et non-stop liveshow
Hvor samme scene spilles om & om igen
Du ka' din rolle udenad samt hvert et stikord
Lige netop til den
Men du har tacklet dit talent med
Meningsløs repetition & evner ikke længere
Af samme grund at være noget for nogen