Tiden den går som tid har for vane Men hvor gik bløddyret hen Da kultleder german von überhybel Viste sig på scenen igen Tomheden råder i stort & i småt & Ungdommen færdes på krykker Jeg væbner mig med horn & cirkusmusik For det er stadig kun muzakken der rykker Der blæser en vind fra nord uden nåde Snart fløjtes sommeren af German løb ind i en psykisk offside & Pådrog sig et nederlag Verden er ond det ved selv et barn Der er ingen retfærdighed til Når drømmene brister & jorden ta'r sig ud Som en trekant i et glasperlespil Dagene går som dage de plejer Sandhedens time er nær German gik flere gange rundt om sig selv På udkig efter eget værd Livet er lykken når himlen er blå Når sommernatten ta'r os i ed & Når solsorten synger solen i sænk Til skaberens fulde tilfredshed