Jeg går det meste af mit voksne liv Og konverserer med mit tørrestativ Der' ikke meget globetrotter Jeg når kun lige at få strøget skjorter Min vaskesøjle er mit bedested Her kan jeg endelig være i fred Der' ikke meget (fred på tale?) Jeg når kun lige at få lagt en kabale Det er det liv, jeg har vænnet mig til Det er den hverdag, som jeg gerne vil Jeg vil vaske og tørre, lægge sammen og på plads Og så forfra igen Vaske og tørre, lægge sammen og på plads Og så forfra, forfra... Er det så mærkeligt, man bli'r lidt sær Jeg ser jo aldrig nogen mennesker mer' Jeg snakker sødt med min hvidevarer Og ind imellem syn's jeg næsten de svarer Jeg tror mit gode, gamle strygebrædt Har set mig gladest, set mig når jeg har grædt Fra centrifugen hen, hvor skabet har stået Kan man godt ind imellem opleve noget Det er den lykke jeg har lært at ku' se Det' er den trummerum jeg trives med Jeg vil Vaske og tørre, lægge sammen og på plads... Når alt er ordnet ned til sidste sok Så kan jeg endelig lægge benene op Og nyde frugterne af al min møje Så spilder jeg lidt kaffe nedad min trøje Så kommer hunden og børnene hjem Og så kan jeg starte om igen - om igen - om igen... Jeg kan vaske og tørre, lægge sammen og på plads...