Under broen skifter lyset farve Vi er underlagt dets forståelse af tid Kuldegys og klamme hundetæpper Dagen slutter nu, uden forløsning Hemmeligt er vi smeltet sammen Asfalten, fluerne og mig Månen løfter sine vinger Stikker ruten ud Landevejens blide korridorer Fortryller os med gådefuld mystik Græssets hyl over slidte marker Som en fårehund der kalder flokken frem Intethed i litermål på flaske Lad os aldrig vide hvad der sker i morgen Månen løfter sine vinger Stikker ruten ud Ingenting kan bremse vindens susen Ligesom ingenting kan skille mig fra dig Morgensol over bløde bakker Og et glædesskrig fra stemmer der er frie Viljens magt og hjernens kruseduller På brunt papir med gammel fyldepen Månen løfter sine vinger Stikker ruten ud