Jeg har løbet og løbet hele mit liv
For at finde et sted hvor jeg kunne blive og vente
På lykkelig ro og glædelig larm
Så nu sidder jeg her og lytter til min stilhed
Den er flosset i kanten af sjæle der skriger
Og ruder der smadrer og hjerter der brister igen
Og fødder der smerter og øjne der svier
Og fingre der famler i mørket med snuden vendt hjem
Du har prøvet det selv så ofte som jeg
At skulle stå model til alt det pis de giver os
Dem der har råd til at mene noget
Og dem vi har valgt til at stå for alt det store
De snakker og snakker om penge og pakker
Og glemmer at tænke på koner og børn og dem selv
Og alle os andre bliver fodret med kage
Vi drømmer os væk fra vor tid og tilbage igen
De har taget den fra os, dén frihed vi fik
For vi tog den for givet og glemte lidt at kæmpe
For et bedre sted, for alt var jo godt
Men nu lugter her lidt af blod og sved og olie
Og slimede håndtryk og hemmelige planer
Og jordiske kræfter og rådne bananer
Man glemmer at drømme når lokummet brænder
Man glemmer at vågne når solen er helt dækket til
Det er lige på grænsen men ikke for sent
Til at rejse sig op og sætte en stopper for stanken
Vi har siddet for længe og lavet for lidt
Ladet os hænge og fyldt os med frygt og bedrag
Der stiger en sol over hænder der åbner
Og munde der råber og hjerner der håber på mere
Vi bryder vor tavshed og deler én stemme
Aldrig igen skal vi snyde og glemme hinanden