Jeg ville aldrig kunne sige
At jeg altid
Har kunnet tale med en pige
Og det løber koldt ned ad ryggen
I denne samtale med mig selv
I mens jeg lytter til dig
Er ord forsvundet igen
Og midt i gadens larm
Kommer du pludseligt frem
Og råber noget uforståeligt
Som jeg egentligt godt kan se
Og i et glimt
Kan jeg ikke slippe fri
Mange år er gået siden
Da den drøm blev plantet i
Mit sind der startede på en måde
Hvor nogen stod og spillede noget
Dit ansigt drejer sig hen på mig
Og når jeg vender mit
Vender det sin vej
Som om der er ingen af os
Der tør at
At se hvad der kan ske
En angst der banker på døren
Skal skride ad helvede til
Alle drømme går på tværs
I et evigt roterende kaos
Med fadervor og rumraketter
Kigger jeg på lyse nætter
Og jeg åbner døren
Og ser mig omkring
Går ud på toilettet
Og tager en tår vand
Og ser i spejlet men kan ikke stå
Jeg er helt svimmel for nu er jeg på
Og jeg
Skal lade spillet begynde
For fanden jeg er ikke i stødet
Og mit hjælpeløse jeg
Kommer frem når du står foran mig