Der bor en bonde på vilden ø
Han havde to døtre ved bord
Den ene var som mælk og blod
Den anden så sort som jord
For den de begge var forelskede i
Ville til den yngste datter fri
- Ingen skal forglemme mig
Når harpen begynder at synge -
Den yngste gik med udslagen hår
Den ældste med falske råd:
"Lad os ned til havet gå
Og vaske os rene fra båd"
Den unge trådte ud på breden sten
Den anden stødte hende ud med sit ben
Det var to unge spillemænd
De vandrede langs med strand
Da de ser den søsters lig
Ført op på det hvide sand
Af knoglerne og hendes gyldne hår
Gjorde de en harpe - smuk som vår
Harpen bringes til bondens gård
Og alle kan kende dens sang
"Min søster tog mit unge liv
Men aldrig skal hun tage min mand
I aften sidder hun på brudebænk
I morgen bliver hun på bålet brændt for
- Ingen skal forglemme mig
Når harpen begynder at synge" -