Kirstin vandred' ud i abilgård - Endnu går dansen i engen - Hun plukkede blomster hvide og blå Gjorde en krans til sin kære Aldrig så snarlig var kransen gjort Før den var ført til faderens bord Ingen skulle krænke hans ære Faderen talte til sine mænd "Find denne bejler og bring ham herhen Giv ham til kokken at skære" Bejleren lagdes på kokkens bord De kogte hans hjerte med blomster i flor Og retten til Kirstin de bærer Aldrig hun smagte så skøn en ret "Mit hjerte det bliver så underligt let Hvordan kan det være" Dertil da svarede den kokkedreng "Det er din bejlers hjerte i fem Det er hans liv du fortærer" Kirstin tog kanden for munden og drak - Endnu gik dansen i engen - Hun drak indtil hjertet i livet udsprak Snart lå hun bleg ved hans gærde