Åge føller Ida hjem Hon hår så låntj å go, Det er støvræen, å hon fryser. De stoer lidt i heje haev Græjst det er så vot. Haj vil intj mæ ejj, for de gammel hår lys inno. Jamen Åge, do ka da gå mæ eej endda, Do er så vue å så kåel. De hår ætterkonfmasjon, så de hører os intj, Vi lister os nier på met kammer å ser, Å foer no kaffe ... (Kaffeee). Dar er ætterkonfmasjon Det ska jo øverstoes, Præst å tjømaj, smeej å hans kuen. Å hels åel dæem maj intj Hae rænt mæ vil dji gaev. Konfirmanten er falt hen, i heje aendastjovl. Kvånneren ser i dæj øeste ståev Å lar tælegrammeren gå runtj: "Hjærtlig teløek, ejlåe titj kroner", Mæjjeren svæer å døen går op: "Så er dar kaffe ..." (Kaffeee). Lyløst lister de dem eej No tæjer hon æ lys, Hans skjøvt å bovser, de er så vue. Så de vo hengt te tøer Mens haj ser lidt i heje seng. Ida smir heje skoev, å spør om hon ska laev no varmt. (No er haj liegglåe ...) Jamen Åge, vi ka da osse båer seæ lidt å snaek, Ejte dien klæer er tøer. Hys - hva er det? Dar er noen på trappen A tror det er muer, så hår hon høt os ilyval, "Ida? Luk op Ida, der er kaffe ..." (Kaffeee).