Som den stol er dejlig, som den stol er god Den passer helt fantastisk til min krop, som den stol er god Den har efterhånden fået facon til min ende Eller jeg har fået facon efter den Det skal jeg ikke kunne sige Jeg lever her imellem to polstrede armlæn De står som et værn imod alt det udenfor Her kan verden ikke nå ind Som den stol er dejlig, som den stol er god Jeg var ikke så gammel, jeg var vel nærmest ung Da jeg faldt til ro i den her stol, der var jeg nærmest ung Ja, vi havde vel været gift i en syv-otte års tid Fået de her tre børn der hører sig til, så det Det begyndte med, at jeg sad lidt over middag Og så lidt igen til TV-avisen Men nu sidder jeg her faktisk hele tiden Som den stol er dejlig, som den stol er god Det hænder at børnene de kommer og står lidt ved min stol Og det må de så sandelig også gerne, sådan stå lidt ved min stol Så smiler jeg til dem og siger "Når der er i" Så bliver de så glade kan jeg se, det er noget børn kan li' Så klapper jeg dem sommetider lidt på håret Hvis de står så tæt på så jeg kan nå dem Børn de skal jo have meget kontakt Som den stol er dejlig, som den stol er god Jeg kan sidde i timer, jeg kan sidde i år Bare sidde og nyde, hvor godt jeg sidder Ja, jeg kan sidde i år Fortovet er fejet og rosen klippet ned Og under hækken kan det ikke blive bedre Der lå såmænd noget papir Så nu kan jeg sidde med fred i sjælen Hvilen er sødest på fuldendte gerning Man må yde hvis man vil nyde Som den stol er dejlig, som den stol er god