I skovens dybe, stille ro, Hvor sangerhære bo, Hvor sjælen lytted mangen gang Til fuglens glade sang, Der er idyllisk stille fred I skovens ensomhed, Og hjertets længsler tie her, Hvor fred og hvile er. Hør landsbyklokken lyder ned, Bebuder aftenfred, Småfuglen, før den går til blund, End kvidrer lidt en stund. I mosen kvækker højt en frø, Stærkt damper mark og sø, Nu klokken tier, - aftnens fred Sig stille sænker ned.