Hil dig, frelser og forsoner
Verden dig med torne kroner
Du det ser, jeg har i sinde
Rosenkrans om kors at vinde
Giv dertil mig mod og held
Hvad har dig hos Gud bedrøvet
Og hvad elsked du hos støvet
At du ville alt opgive
For at holde os I live
Os dig at meddele hél
Kærligheden, hjertegløden
Stærkere var her end døden
Heller giver du end tager
Ene derfor dig behager
Korsets død i vores sted
Ak! nu føler jeg til fulde
Hjertets hårdhed, hjertets kulde
Hvad udsprang af disse fjelde
Navnet værdt, til at gengælde
Frelsermand, din kærlighed
Dog jeg tror, af dine vunder
Væld udsprang til stort vidunder
Mægtigt til hver sten at vælte
Til isbjerge selv at smelte
Til at tvætte hjertet rent
Derfor beder jeg med tårer
Led den ind i mine årer
Floden, som kan klipper vælte
Floden, som kan isbjerg smelte
Som kan blod-skyld tvætte af
Du, som har dig selv mig givet
Lad i dig mig elske livet
Så for dig kun hjertet banker
Så kun du i mine tanker
Er den dybe sammenhæng
Skønt jeg må som blomsten visne
Skønt min hånd og barm må isne
Du, jeg tror, kan det så mage
At jeg døden ej skal smage
Du betalte syndens sold
Ja, jeg tror på korsets gåde
Gør det, Frelser, af din nåde
Stå mig bi, når fjenden frister
Ræk mig hånd, når øjet brister
Sig: vi gå til Paradis
Du, som har dig selv mig givet
Lad i dig mig elske livet
Så for dig kun hjertet banker
Så kun du i mine tanker
Er den dybe sammenhæng