Ved mjöden som vi var givet, lå en lille note "Sylvatica vi hylder jer, tag imod denne gave Denne drik skal holde jer i live så længe Indtil hævnens søde tid er inde" Mjöden var brygget af Brokk og Sindre to grimme dværge vi ikke kendte De beundrede vores smukke toner og derfor sjatten de os sendte I grotten var vi fanget i mange år I grottens sure lugt, som den var I grottens sure lugt, føj hvor det stank Med magisk mjöd der holdt os i live Med tiden blev vores vrede til had Vi havde kun hinanden og grottens lugt Mjödens rus var den eneste glæde Fyld op og drik, så var lugten væk Men til sidst blev det for meget Vi måtte væk med det samme I grotten var vi fanget i mange år I grottens sure lugt, som den var I grottens sure lugt, føj hvor det stank Med magisk mjöd der holdt os i live Vi ledte og ledte, og fandt en udgang derfra Men der stod en bevæbnet yette og vogtede En glødende pind i hans hånd, vi tog kampen op Med blodige hænder forlod vi grotten Efter trettenhundrede år var vi fri Vrede og tørstende efter blod, begav vi os ud På vores færd mødte vi en rejsende Han gik under navnet Ravn Og spille en hæftig mandolin han kunne Og nu skal folk endnu engang vide Vi er sylvatica! I grotten var vi fanget i mange år I grottens sure lugt, som den var I grottens sure lugt, føj hvor det stank Med magisk mjöd der holdt os i live