Nu falmer skoven trindt om land, Og fuglestemmen daler, Nu storken flyver over strand, Ham følge viltre svaler. Hvor marken bølged nys som guld Med aks og vipper bolde, Der ser man nu kun sorten muld Og stubbene de golde. Men i vor lade, på vor lo, Dér har vi nu Guds gaver, Der virksomhed og velstand gro I tøndemål af traver. Og han, som vokse lod på jord De gyldne aks og vipper, Han bliver hos os med sit ord, Det ord, som aldrig glipper. Ham takke alle vi med sang For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang, For ordet og for livet! Da over os det hele år Sin fred han lyser gerne, Og efter vinter kommer vår Med sommer, korn og kærne. Og når til sidst på herrens bud Vort timeglas udrinder, En evig sommer hos vor Gud I paradis vi finder. Da høste vi, som fugle nu, Der ikke så' og pløje, Da kommer aldrig mer i hu Vi jordens strid og møje. For høsten her og høsten hist Vor Gud ske tak og ære, Som ved Vorherre Jesus Krist Vor fader vilde være! Hans ånd, som alting kan og véd, I disse korte dage Med tro og håb og kærlighed Til himlen os ledsage!