Bær ham til mosen
Og nedsænk ham langsomt i mørket, til ro
En ydmyg slave
Der bøjer sin nakke i blindhed og kvæles
Af hans sværd
I al hans pragt
Af hans sværd
I al hans pragt
Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst
Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i liden favn
Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst
Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i liden favn
Lad dem bære solen ud
Så mørket vil omfavne os
Hovmod, visdom — angst for at se
At de langsomt bærer solen ud
(Jorden vil drukne)
(Det salte, mørke blod)
(Jorden vil drukne)
(Det salte, mørke blod)
Jorden vil drukne
Det salte, mørke blod
Jorden vil drukne
Det salte, mørke blod
Jorden vil drukne
Det salte, mørke blod
Jorden vil drukne
Det salte, mørke blod
Et horn vil fyldes
Ved salte, mørke blod
Den faldne ved porten
Vil drikke jordens blod
Jorden vil drukne
Det salte, mørke blod
Sort som solen, hvid som ild
Evig nat, født af dag
Frem drog vaners væbning, vis på sejren
Men sværdets blanke klinge ædes af ir
Men sværdets blanke klinge ædes af ir