Jeg ser et glimt fra en tid hvor tiden var glemt
Når jeg falder igennem, kommer det frem
Så sygner jeg væk til det sted hvor ormen bider sin hale
Det' der hvor vi skal nå hen før det er for sent
Du skriger mod himlen
Uden rigtigt at vide hvorfor
Du kæler for døden så du kan mærke dig selv
Jeg sætter dig fri hver gang slangen dukker frem
For det eneste den kan se er din medfødte trældom
Så binder jeg knuder på min hjerne, tvinger fornuften ud fra min kerne
Indtil stormen er drevet forbi
Du skriger mod himlen
Uden rigtigt at vide hvorfor
Du kæler for døden så du kan mærke dig selv
Når tiden er inde
Vil du vide hvorhen jeg forsvandt
Det har været gemt i din sjæl fra den dag du oprandt
Der bor lyset som vi tager tilbage
♪
Der er stille nu
Himlen lukker sig
Døden fødes i gamle sår
Vi træder ud
Ud af trældom
Vi træder ud
Ud i det ukendte, nej!
Ud i det ukendte, nej!