Onanitta bor ved det salte hav
Onanitta hun har et hjerte af rav
Selvom vinden blæser som var den fuld
Så skinner hendes hår som var det af guld
Om natten kommer der skumle mænd
De kommer til hende og de går igen
Om natten der går bølgerne højt
Du ka' høre det på stønnen og bølgesprøjt
Hun glæder dem som intet har og dem som alting ejer
De forlader hende altid som de plejer
Blomsterne de blomstrer op og dør når det bli'r vinter
Men stakkels Onanittas krop bli'r ved
Før gik hun rundt i den kolde by
Og der gik hun rundt med et hjerte at bly
Nu er hun så varm på den golde strand
Og der går hun rundt og sætter hjerter i brand
Men så en dag kom den lokale præst
Og sagde: "Onanitta, du er som en pest
Du spreder druk og hor i hele mit sogn
Og hvis ik' jeg ta'r fejl, så er du med rogn"
Jeg savner ikke kærlighed, skønt jeg ved du ej ka' li' mig
Er jeg besat af djævlen, så befri mig
Præsten han tog korset frem og sang en stille salme
Og stakkels Onanitta hun fik kvalme
Præsten og hans mænd tog Onanitta med
Så hvem sku' nu virke i hendes sted?
Hvem sku' nu hygge lidt om søens mænd
Som nat efter nat kom igen og igen?
De førte hende til bakkens top
Og stilte hende på bålet op
Søens mænd var mødt talstærkt frem
Men Onanitta sagde: "gå i heller' hjem"
Vi husker dig for det du var og for de ting du gjorde
Vi skulle gerne ta' dig ned hvis vi turde
Du var så stærk som havet selv, et liv i faste rammer
Men nu står Onanittas krop i flammer
Dagen efter går alle i sort
Og tænker på de spørgsmål de aldrig fik spurgt
Mens hun var i live og viste vej
For vejen gennem livet den er snæver og sej
Selvom natten er kold og lang
Og kysten ved havet bli'r dækket af tang
Og vinter bli'r til sommer og til vinter igen
Og ingen rigtig ved hvor vi egentlig ska' hen
Så danser Onanittas sjæl langt ude på havet
Til en melodi hun selv har lavet
Hun viser vej, hun viser dig at lykken er at finde
Men nej, hvor bli'r det svært uden hende