Farvel Josephine, jeg er på min vej Med himmelen op over, den græder for dig Og blomster der blomstrer - så skønne i maj Og intet var intet og alting var dig Så'n er josephine, så'n er aldrig før Du spørger, Josephine, hvor dage bliver af I mellem vi mødes og inden vi dør De er vore minder, de er hvem vi er Når det som vi ville og gjorde er gjort Når glasset er bundet og tiden er kort Det favntag som engang var ømt bliver så hårdt Som ville det skrige går aldrig mer' bort Farvel josephine, for evigt måske Vi famler i blinde, hvem kan mere se En hvisken til afsked, hvem ved, ja, hvem ved Når alt bliver til intet, og kysset var det. Farvel josephine, jeg er på min vej Men himmelen der falder og brænder for dig Jasmin Josephine, du skønneste mig Og intet var intet og alting var dig