Du vart fort ælt, je veit knapt nok åssen je bær meg tel.
Du kom og tok meg med storm, je håper det ældri fæll på om je klarar å vara den je borde hæll.
Om je dætt rett ned tæl bottnes, dætt som en søvvefæll.
Kæn du'tte gå frå meg.
Sjå mot ei ænna lei.
For du rører meg.
Kæn du førtælja meg sænninga rundt deg og meg.
Je har forsti at du kænskje ratt kunne tenkje deg å bli mæ (?) en tur - ska ått ei (?) lei.
Der bære du, bære je, får vara deg og meg.
Kæn du'tte gå frå meg.
Vælja ei ænna lei.
Før du rører meg.
Kæn du'tte gå frå meg, vælja ei ænna lei.
Dæ er da måte på, og je skar stoppe for.
Kæn du'tte dra din væg, men får je bære deg.
Kæn du'tte bære gå, vil ha deg her i frå.
Je skulle gjenne ha sætt meg ner og tala litt, få sætt dom rette orda på det og få sagt det slik.
Slik som je føler, men mulig dæ kæn bli litt slit.
Førr je kæn itte dom orda, som forklarer slik.
Kæn du'tte gå frå meg, sjå mot ei ænna lei.
Før du rører meg.
Kæn du'tte gå frå meg, vælja ei ænna lei.
Dæ er da måte på, og je skar stoppe for.
Kæn du'tte dra din væg, men får je bære deg.
Kæn du'tte bære gå, vil ha deg her i frå.
Kæn du'tte gå frå meg, vælja ei ænna lei.
Dæ er da måte på, og je skar stoppe for.
Je byner og bli lei, (????).
Du har ødlagt meg, (??) (End)