Det er koldt og trist herude
Under gadelygtens skær,
Men i lyset bag en rude
Bor der en jeg har kær.
Lille du, lille du
Mon du elsker mig nu?
Lille du, ville du
Være min lille du?
Kan for alverden jeg vinde dig,
Binde dig og forblinde dig
Med et kys og et knus
Lille dejlige du
På din mund, i din favn
Er det forår endnu!
Ak, skal jeg stå herude,
Alene og forladt
Lille du, lille du i nat.
Når mit unge, røde hjerte
Banker hedt i brystet her,
Synger jeg min søde smerte
Ud til dig, jeg har kær.
Lille du, lille du
Mon du elsker mig nu?
Lille du, ville du
Være min lille du?
Kan for alverden jeg vinde dig,
Binde dig og forblinde dig
Med et kys og et knus
Lille dejlige du
På din mund, i din favn
Er det forår endnu!
Ak, skal jeg stå herude,
Alene og forladt
Lille du, lille du i nat.
Tilgiv jeg si'r et letsindigt ord,
Det er klogt at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord,
For vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer' end nok,
Vi ka' kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske kærlighed,
Ligger våben mod et ragnarok.
I dit korte liv, er hver time dyr,
Hvert sekund et dyrt sekund.
Du glemmer vel ikke at årene ry'er,
Se på dit ur, viserne flyr.
Hold dig vågen ven, vores lille liv,
Sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof, som drømme gøres af
Det store tomme rum.
Alle som præker' der findes mer'
Gi'r os veksler uden underskrift.
Men'sker har dyrket en hob ideer,
Som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov,
Hvert atom forlanger du skal leve.
Men'sket blev men'ske i kærlighed,
Gjort i elskov - ja det blev vi dog.