Jeg ta'r fra, før jeg falder for endnu en enlig tosomhed
Ta'r fra, før vi falder fra hinanden
Jeg ta'r fra, før jeg falder for endnu en enlig tosomhed
Ta'r fra, før vi falder fra hinanden
Glem mig, får det som du ville
Hvem ku' ha' tænkt sig, at tiden forsvandt?
To eksempler forsvinder og visner, før de har set sig om
De erkender og fortjener, at alt er forladt
Jeg ta'r fra, før jeg falder for endnu en enlig tosomhed
Ta'r fra, før vi falder fra hinanden
Jeg ta'r fra, før jeg falder for endnu en enlig tosomhed
Ta'r fra, før vi falder fra hinanden
Jeg ta'r fra, før jeg falder for endnu en enlig tosomhed
Ta'r fra, før vi falder fra hinanden
Glem mig, fordommene fyldte
Fordi at jeg selv var i tvivl om mit eget
Så mind mig ej om mine fald
Jeg prøver forsigtigt at vænne mig til at ku' bære mig selv
Vi holder inde på for meget, sekunderne går
Vi rummer alle farve, ingen forstår
(Det går jo nok, ånder lettet op, før jeg viser vejen
Jeg håber, vi får det, som vi forventede hver for sig)
To eksempler forsvandt og visnede, før de fik set sig for
De erkender og fortjener, at alt er forladt
Jeg ta'r fra, før jeg falder for endnu en enlig tosomhed
Ta'r fra, før vi falder fra hinanden
Jeg ta'r fra, før jeg falder for endnu en enlig tosomhed
Ta'r fra, før vi falder fra hinanden
Jeg ta'r fra
Ta'r fra, før vi falder fra hinanden