En vårmåneds gry et barn blev født
I blod og skam et frygtens skrig
En ensom sjæl i tvang fik ungdommen endt
I afmagt en smerte blev handling så brat
En frostklar nat
Mod mørket vi går
En lille hånd i min
Mod hjertet den når
Men ulykkens told
Er min at svare
Og den lille sjæl
Må mod dødsriget fare
På Valborgs nat hun ofrede alt
Barnet så fint i mørket blev kvalt
I skovens kulde og månens kval
Hendes smerte undfanget i synd
Et Valborgs blot ved fædrenes grav
Hun undte sig selv forløsningens kvad
Men smerten og skammen blev ej forløst
Og udfrielsen blev stadig fortiet i skam
En frostklar nat
Mod mørket vi går
Den kolde hånd i min
Sammen vi står
På afgrundens rand
To med skammens last
Da stemmen blev tavs
Mit hjerte brast
På Valborgs nat hun ofrede alt
Barnet så fint i mørket blev kvalt
I skovens kulde og månens kval
Hendes smerte undfanget i synd