En vårmåneds gry et barn blev født I blod og skam et frygtens skrig En ensom sjæl i tvang fik ungdommen endt I afmagt en smerte blev handling så brat En frostklar nat Mod mørket vi går En lille hånd i min Mod hjertet den når Men ulykkens told Er min at svare Og den lille sjæl Må mod dødsriget fare På Valborgs nat hun ofrede alt Barnet så fint i mørket blev kvalt I skovens kulde og månens kval Hendes smerte undfanget i synd Et Valborgs blot ved fædrenes grav Hun undte sig selv forløsningens kvad Men smerten og skammen blev ej forløst Og udfrielsen blev stadig fortiet i skam En frostklar nat Mod mørket vi går Den kolde hånd i min Sammen vi står På afgrundens rand To med skammens last Da stemmen blev tavs Mit hjerte brast På Valborgs nat hun ofrede alt Barnet så fint i mørket blev kvalt I skovens kulde og månens kval Hendes smerte undfanget i synd